Inspiration

Opskrifter Ratatouille

07 september 2018

Vegetarisk Ratatouille


Ingredienser
2 auberginer
3 løg
6 tomater
2 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
1 laurbærblad
4 kviste rosmarin
Et lille bundt frisk basilikum
2 røde peberfrugter
3 squash
50 g frisk gedeost (smuldret)
Salt og peber


Sådan gør du:
Skær auberginerne på langs, drys med salt, lad dem stå og trække i en time og skyld dem derefter grundigt. Skær løgene i ringe. Halvér tomaterne og fjern frøene. Skær tomaterne i mindre stykker. Skræl hvidløgsfeddene og knus dem. Varm 2 spsk. olivenolie i en gryde og steg løg og hvidløg i 7 minutter, indtil at de er bløde. Tilsæt tomater, laurbærbladet, rosmarinkvistene, basilikum, peber og salt, og lad det koge i 15 minutter. Tag gryden af varmen og lad det afkøle lidt. Skær peberfrugterne på langs i fire dele og fjern frøene. Skær hver squash på langs i fine skiver, kasser endestykkerne. Pensl auberginerne, peberfrugten og squashen med olivenolie og grill på en grillpande til de er færdige og har fået striber. Læg skiftevis lag af aubergine, peberfrugt og squash og derefter tomatsovs, mere peberfrugt, aubergine og squash, afslut med tomatsovs, en smule smuldret gedeost, en rosmarinkvist og basilikumsblade. Kan serveres både varm og kold!