Kabin vase Lamella fra 101 Copenhagen er en keramikvase i den populære Kabin-serie, hvor japansk minimalisme møder nordisk design. Den ovale vase står på en lille fod og har lamelmønster, der giver et skulpturelt, organisk udtryk. Hver håndglaserede vase er unik og kan bruges både til tørrede arrangementer og friske blomster, takket være den medfølgende plastikpose. En stilren designvase, der tilfører både varme og karakter til indretningen.