Boya stabelbare beholdere fra Ferm Living er fremstillet af mundblæst glas og har et legende formsprog med bløde proportioner. Sættet består af to beholdere, der er designet til at stables oven på hinanden, hvor den øverste beholder fungerer som låg til den nederste. Derfor medfølger kun ét separat låg, som placeres øverst, når beholderne er stablet. Det transparente glas gør indholdet synligt og giver samtidig beholderne et dekorativt udtryk. Boya egner sig fint til opbevaring af eksempelvis slik og andre småting på køkkenbordet, hylden eller skrivebordet.